mandag den 30. november 2009

Sneklædte bjerge omringer mig...

Åbner døren, blændes, svien i øjnene, kold luft trænger ind, ren, fin og krystallignende hvidt tæppe, jeg er overvældet, renser mine synder bort i uskyldighedens rene væsen.

Mine øjne behages, svien er væk, trækker vejret dybt, mærker en lægende smerte i brystet, kigger op, de hilser mig godmorgen, hilser mig og ønsker mig dagen vel, skønhed, mægtighed, storhed og omfavnende Guddommelighed.

Jeg er omringet, omringet af de sneklædte bjerge.