Jeg glæder mig til at se jer alle sammen , jeg glæder mig til at mærke jer og omfavne jer. Jeg kommer hjem d.17. dec om eftermiddagen og tager hjem d.2. jan om formiddagen. Jeg skal arbejde d.19.20.21. og 22. og igen d.28. og 29. og så vil familien blive prioteret højt, da familien får en stor julegave, en lille prinsesse vil snart være en del af familien og vi vil tage varmt imod hende.
Jeg håber at alle nyder disse december dage og mærker hvordan julefreden bryder med travlheden. Jeg håber alle har det godt i hjerterne deres. Tak for jeres tanker og omsorg i breve og pakker. Det betyder så meget. Tak.
Jeg skal aflevere eksamens opgave d.16. får opgaven på mandag, så mine december dage går med læsning af pensum stof og jule-te.
Elsker jer og glæder mig ubeskriveligt til at se jer kære mennesker som er en del af mit liv.
Sara.
torsdag den 10. december 2009
mandag den 30. november 2009
Sneklædte bjerge omringer mig...
Åbner døren, blændes, svien i øjnene, kold luft trænger ind, ren, fin og krystallignende hvidt tæppe, jeg er overvældet, renser mine synder bort i uskyldighedens rene væsen.
Mine øjne behages, svien er væk, trækker vejret dybt, mærker en lægende smerte i brystet, kigger op, de hilser mig godmorgen, hilser mig og ønsker mig dagen vel, skønhed, mægtighed, storhed og omfavnende Guddommelighed.
Jeg er omringet, omringet af de sneklædte bjerge.
Mine øjne behages, svien er væk, trækker vejret dybt, mærker en lægende smerte i brystet, kigger op, de hilser mig godmorgen, hilser mig og ønsker mig dagen vel, skønhed, mægtighed, storhed og omfavnende Guddommelighed.
Jeg er omringet, omringet af de sneklædte bjerge.
torsdag den 29. oktober 2009
Long gone, no seen...
Hjemveet rammer mig... Siden sidst har jeg været i skoven, på fjeldet, ved søen, på elven, så mange oplevelser rigerer. Dyb glæde og i et stående nærvær af taknemmelighed. Jeg ville ønske jeg kunne beskrive denne gave, som jeg er givet, på en måde så I kunne gennemleve eventyret som jeg.
Først fire dage på fjeldet, hvor man overvældes af vindens nådesløse pust og udsigtens skiftende og uendelige skønhed uanset vejrets ramme. Mange glædes udbud og klappende hænder og søvnløse nætter under en næsten faldende stjerne himmel. Jeg havde den bedste fødselsdag, med masser af højdemeter og udmattede kroppe rundt bålet. Pigerne havde bagt brownies og jeg selv chokolade boller og dertil varm kakao med flødeskum. Tak for jeres varme hilsner og tanker, det er svært at forklare hvor meget det betyder at være tænkt på og specielt når man er så langt hjemmefra. -og jeg ville ønske jeg kunne sige personligt tak til jer alle, men tid og overskud er imod mig. Så STORT tak. Elsker jer SÅ højt og er så heldig en pige.
Herefter en uge hjemme med fart på, evaluering af fire dages turen og planlægning af ti dages egenfærd på fjeldet, i skoven og på vandet i kano.
Så afsted med os, ti dage i naturen foran, tasken pakket, en klar blå himmel og en vintermat sol hilste os godmorgen den første dag og fulgtes med os resten af turen. Jeg har været sammen med seks dejlige mennesker. Fem gutter, en jente (pige) og jeg selv. Fire af drengene er vokset op med jagt og skoven som deres værktøj og jeg har fået et forhold og en menning om mange ting i forhold til naturen efter denne tur, som jeg ikke har haft før. En respekt, ikke bare for naturens miljø og skønhed, men også for naturens vildskab og vækst og nådesløshed. Forskellen mellem os danskere som har regler for alt i skovene for at bevare dem, på grund af vores begænsede områder af dem, og til Norge som har rækkevidder af skov næsten store som Danmark selv. Som stadig har vildskaben i skoven, ikke mærkede dyr og vildtlevende planter og træer. Der er stadig kamp om overlevelse og kun de stærke overlever.
Barskt, levende og fasinerende, "...men sådan er naturens natur!" Som en af drengene sagde en aften rundt bålet, hvor jeg prøvede at forstå vildskaben.
Jeg har lært meget på denne tur, nok en cocktail af turene før, erfaringer hjemmefra, vores gruppesammensætning af de kloge folk og en god højde på indstillingen.
Vi havde den smukkeste tur og var så heldige med vejret, noget af det der satte sig mest i mit indre fotoalbum, var træerne og klippernes spejling på de helt vindstille søers overflader. -og når stilheden sænkede sig over gruppen, i de fire kanoer, fordi vi alle var mærket og overvældet af det ufejlbare billed vi selv var en del af. Kun lyden fra kanoens lette gennembrydning igennem vandet, det er så smuk en lyd, som jeg sent vil glemme, ellers er det kun stilhedens stemme man høre, intet andet. Maditativt og rørende.
Jeg har ferie nu, så dejligt, har nydt mit egent selskab. Vi er få tilbage her i Bø, nordmændene er taget hjem til mor og far og vi er kun fire danskere der har valgt at tilbringe ferien i Norge, så jeg mærker hjemveen nu, jeg savner jer veninder, venner og familie. Savner jeres selskab og nærvær.
Men imorgen fredag, tager vi fire piger til Oslo og tager ikke en tur i det levende vildskab, men en tur i stående vildskab. Vi har købt billetter til en klassisk koncert i Den Norske Opera, med et orkester kaldet KORK. Turen vil også indeholde latino-dans, shopping, Gustav Vigelands mærkbare følelser og alt for dyr mad og drikke.
Jeg glæder mig, for ligemeget hvor meget natur-frilufts-nørd-elsker jeg er, så vil mit indre pulserende bymenneske altid stå mig meget nær.
Jeg elsker jer, jeg savner jer, jeg er taknemmelig, jeg er længselsfuld, jeg er lige der hvor jeg skal være. Tanker og varme herfra Saras eventyr.
Først fire dage på fjeldet, hvor man overvældes af vindens nådesløse pust og udsigtens skiftende og uendelige skønhed uanset vejrets ramme. Mange glædes udbud og klappende hænder og søvnløse nætter under en næsten faldende stjerne himmel. Jeg havde den bedste fødselsdag, med masser af højdemeter og udmattede kroppe rundt bålet. Pigerne havde bagt brownies og jeg selv chokolade boller og dertil varm kakao med flødeskum. Tak for jeres varme hilsner og tanker, det er svært at forklare hvor meget det betyder at være tænkt på og specielt når man er så langt hjemmefra. -og jeg ville ønske jeg kunne sige personligt tak til jer alle, men tid og overskud er imod mig. Så STORT tak. Elsker jer SÅ højt og er så heldig en pige.
Herefter en uge hjemme med fart på, evaluering af fire dages turen og planlægning af ti dages egenfærd på fjeldet, i skoven og på vandet i kano.
Så afsted med os, ti dage i naturen foran, tasken pakket, en klar blå himmel og en vintermat sol hilste os godmorgen den første dag og fulgtes med os resten af turen. Jeg har været sammen med seks dejlige mennesker. Fem gutter, en jente (pige) og jeg selv. Fire af drengene er vokset op med jagt og skoven som deres værktøj og jeg har fået et forhold og en menning om mange ting i forhold til naturen efter denne tur, som jeg ikke har haft før. En respekt, ikke bare for naturens miljø og skønhed, men også for naturens vildskab og vækst og nådesløshed. Forskellen mellem os danskere som har regler for alt i skovene for at bevare dem, på grund af vores begænsede områder af dem, og til Norge som har rækkevidder af skov næsten store som Danmark selv. Som stadig har vildskaben i skoven, ikke mærkede dyr og vildtlevende planter og træer. Der er stadig kamp om overlevelse og kun de stærke overlever.
Barskt, levende og fasinerende, "...men sådan er naturens natur!" Som en af drengene sagde en aften rundt bålet, hvor jeg prøvede at forstå vildskaben.
Jeg har lært meget på denne tur, nok en cocktail af turene før, erfaringer hjemmefra, vores gruppesammensætning af de kloge folk og en god højde på indstillingen.
Vi havde den smukkeste tur og var så heldige med vejret, noget af det der satte sig mest i mit indre fotoalbum, var træerne og klippernes spejling på de helt vindstille søers overflader. -og når stilheden sænkede sig over gruppen, i de fire kanoer, fordi vi alle var mærket og overvældet af det ufejlbare billed vi selv var en del af. Kun lyden fra kanoens lette gennembrydning igennem vandet, det er så smuk en lyd, som jeg sent vil glemme, ellers er det kun stilhedens stemme man høre, intet andet. Maditativt og rørende.
Jeg har ferie nu, så dejligt, har nydt mit egent selskab. Vi er få tilbage her i Bø, nordmændene er taget hjem til mor og far og vi er kun fire danskere der har valgt at tilbringe ferien i Norge, så jeg mærker hjemveen nu, jeg savner jer veninder, venner og familie. Savner jeres selskab og nærvær.
Men imorgen fredag, tager vi fire piger til Oslo og tager ikke en tur i det levende vildskab, men en tur i stående vildskab. Vi har købt billetter til en klassisk koncert i Den Norske Opera, med et orkester kaldet KORK. Turen vil også indeholde latino-dans, shopping, Gustav Vigelands mærkbare følelser og alt for dyr mad og drikke.
Jeg glæder mig, for ligemeget hvor meget natur-frilufts-nørd-elsker jeg er, så vil mit indre pulserende bymenneske altid stå mig meget nær.
Jeg elsker jer, jeg savner jer, jeg er taknemmelig, jeg er længselsfuld, jeg er lige der hvor jeg skal være. Tanker og varme herfra Saras eventyr.
mandag den 12. oktober 2009
HOP... HOP... HOP HOP HOP... HOP.
Jeg tager på 10 dagens egenfærd, jeg laver en god opdatering når jeg kommer tilbage...
Savner jeg og tænker meget på jer.
Savner jeg og tænker meget på jer.
søndag den 27. september 2009
Så er det imorgen...
Så er det imorgen, føler mig en smule gammel, da en af mine yngre medstuderende spørg, med et kækt smil; Hvor mange år, imorgen? Jeg svare; 24 (med ret ryg...) Han siger; Hva???... 24? Ja; siger jeg (dog ikke med så ret ryg længere.) Han fortsætter; Så skal du da snart til at stoppe med at lege!! Jeg forsvare mig selv med; Årh hold da op, min mor leger stadig, så må jeg da også gerne!!
Giv mig lige lidt feedback her!!! Mine kære jævnaldrende veninder og venner. Vi må stadig godt lege, ikke?? Største delen af mine medstuderende er mellem 19 og 22, hvad sker der. I need some support.
Jeg håber du får den bedste dag imorgen så; afslutter han vores lille tit-tjat med og vinker med et stort smil, mens jeg føler rynkerne sidder dybere end de gjorde før denne sjove alders-samtale...
Go mandag til jer, mine jævnaldrende og jer derover. Fødselsdags reflektioner herfra Norge.
Giv mig lige lidt feedback her!!! Mine kære jævnaldrende veninder og venner. Vi må stadig godt lege, ikke?? Største delen af mine medstuderende er mellem 19 og 22, hvad sker der. I need some support.
Jeg håber du får den bedste dag imorgen så; afslutter han vores lille tit-tjat med og vinker med et stort smil, mens jeg føler rynkerne sidder dybere end de gjorde før denne sjove alders-samtale...
Go mandag til jer, mine jævnaldrende og jer derover. Fødselsdags reflektioner herfra Norge.
torsdag den 24. september 2009
Reflektions opgave...
Reflektion af Norge, landet med fjeldene... Min egen indsats og indstilling... Mit lille eventyr er nået til d.25.09.09, jeg har to skønne ture bag mig; otte dage, tilbage til de sultne og vilde vikinger, som red over de store vande i åbne både. Frygtløse, hensynsløse, nysgerrige, stærke og primitive... indtog de den ene kyst efter den anden.
Jeg har besøgt indianerner og inuitterne i kanoen på elvens vilde temperament. Indianer der fragtede sig selv ned gennem kongelige flydende gader, hvor naturen majestætisk strækker sig mod sky på hverside af elvens bred. Dynamiske former; bjerge, klipper, træer og bølgebrus, der fortæller indianernes historier om deres færden fra ene bred til hver anden.
Jeg går en tur imøde her på mandag, min fødselsdag, smil, det bliver hygligt. En tur hvor skovene og fjeldenes små væsner vil følges med os over top og dal. En tur hvor benene skal transportere fra A-B, dette ikke over vandene men igennem snoede stier og stejle skråninger. Øde og forladte sletter, der vidner om de vilde og svære vilkår planter og dyr oplever her.
Jeg glæder mig rigtig meget til denne tur, jeg elsker at vandre... at dit mål for dagen er at nå fra denne plet på kortet til den plet syv felter længere oppe. Man tager kortet op til en afstand på 10cm fra næsen, og studere højde kurvenes udfordringer, elvenes bugtede og krogede arme. Tager kompasset i hånden, måler kursen, og så går du, mens du oplever i et levende teater.
Jeg er rigtig glad for Norge, jeg har det rigtigt godt, der er nogle dejlige mennesker og jeg arbejder på min personlige udvikling og tænker på ligenu og fremtidens gaver og drømme, tænker på fortidens mærker. Jeg ved ikke om det er konfrontationen af en selv man møder i spejlingen af denne nøgne og smukke natur. Jeg ved ikke hvad det er der gør at man bliver en smule mere følsom og sårbar. Men jeg oplever det meget stærkt og levende. Tanker, drømme, ideer, minder, mennesker og oplevelser der berøre mig på anden vis end før. Måske er det tiden, der lader mig reflekterer og evaluerer følelser og drømme, som har ligget i dvale pga manglende tid, manglende rammer for billederne, der har gemt sig og ventet.
Jeg reflekterer over Norge, landet med fjeldene... Refleterer over min indsats og indstilling...
Jeg savner jer, familie og venner, jeg savner forståelse uden for mange forklarende ord. Det er et dejligt og bekræftende savn. Jeg elsker jer højt, dybt og langt.
Lidt billeder fra kanoturen...
Jeg har besøgt indianerner og inuitterne i kanoen på elvens vilde temperament. Indianer der fragtede sig selv ned gennem kongelige flydende gader, hvor naturen majestætisk strækker sig mod sky på hverside af elvens bred. Dynamiske former; bjerge, klipper, træer og bølgebrus, der fortæller indianernes historier om deres færden fra ene bred til hver anden.
Jeg går en tur imøde her på mandag, min fødselsdag, smil, det bliver hygligt. En tur hvor skovene og fjeldenes små væsner vil følges med os over top og dal. En tur hvor benene skal transportere fra A-B, dette ikke over vandene men igennem snoede stier og stejle skråninger. Øde og forladte sletter, der vidner om de vilde og svære vilkår planter og dyr oplever her.
Jeg glæder mig rigtig meget til denne tur, jeg elsker at vandre... at dit mål for dagen er at nå fra denne plet på kortet til den plet syv felter længere oppe. Man tager kortet op til en afstand på 10cm fra næsen, og studere højde kurvenes udfordringer, elvenes bugtede og krogede arme. Tager kompasset i hånden, måler kursen, og så går du, mens du oplever i et levende teater.
Jeg er rigtig glad for Norge, jeg har det rigtigt godt, der er nogle dejlige mennesker og jeg arbejder på min personlige udvikling og tænker på ligenu og fremtidens gaver og drømme, tænker på fortidens mærker. Jeg ved ikke om det er konfrontationen af en selv man møder i spejlingen af denne nøgne og smukke natur. Jeg ved ikke hvad det er der gør at man bliver en smule mere følsom og sårbar. Men jeg oplever det meget stærkt og levende. Tanker, drømme, ideer, minder, mennesker og oplevelser der berøre mig på anden vis end før. Måske er det tiden, der lader mig reflekterer og evaluerer følelser og drømme, som har ligget i dvale pga manglende tid, manglende rammer for billederne, der har gemt sig og ventet.
Jeg reflekterer over Norge, landet med fjeldene... Refleterer over min indsats og indstilling...
Jeg savner jer, familie og venner, jeg savner forståelse uden for mange forklarende ord. Det er et dejligt og bekræftende savn. Jeg elsker jer højt, dybt og langt.
Lidt billeder fra kanoturen...
mandag den 7. september 2009
Vandene er mine venner... Risøya.
Det er lidt knebent med tiden i denne periode...
Men billederne fortæller min tur ved Risøya kyst.
Masive både, tunge hedninger, dennes navn er; IVER
Vidunderlig følelse at ride på vandenes vinde, man blir afhængig.
Havre-müsli-grød med tranebærsirup og bananskiver, mums.
-og "Alt det bedste fra havet" bla. albue-snegle, rejer og grise-tang.
Håndværk, kan nu også lave tre-trådet-bak-reb og lappe enderne med voks-garn... Jeg er vild med det.
Vores højt respekteret vejledere, med forskellig viden og personligheder. Gode mænd.
Hyggelige stunder ved bålet i måneskinnet, Cecilie og jeg lavede pandekager på trangia til gruppen den aften.
Cecilie og jeg der er dybt optaget af navigation på havets vande, meget spændene for en kort-nørd som jeg.
Fisk i masse-spande-vis... Stor udfordring for mig, I ved hvordan jeg har det med levende væsner, som ikke er mennesker. Men med lidt højttalende selv-coaching igennem dagens rensning, spisning og studering af fisk, krabber og skalddyr gik det overraskende fint.
Til slut en lille hilsen fra Lifjell, Liheia. Gorm og jeg der plukker vilde blåbær.
Jeg savner jer alle, det hele går meget stærkt og vi har kun en uge hjemme og så går turen på vandene igen, ikke i vikinge-både, men i elver-kanoer.
Elsker jer, familie og venner, tak folkens for jeres tanker og hilsner de er stor opmundring for mig. Jeg har modtaget jeres breve idag Maria og Nille-pigen. Tusinde tak. Varmer så dybt.
Men billederne fortæller min tur ved Risøya kyst.
Masive både, tunge hedninger, dennes navn er; IVER
Vidunderlig følelse at ride på vandenes vinde, man blir afhængig.
Havre-müsli-grød med tranebærsirup og bananskiver, mums.-og "Alt det bedste fra havet" bla. albue-snegle, rejer og grise-tang.
Håndværk, kan nu også lave tre-trådet-bak-reb og lappe enderne med voks-garn... Jeg er vild med det.
Vores højt respekteret vejledere, med forskellig viden og personligheder. Gode mænd.
Hyggelige stunder ved bålet i måneskinnet, Cecilie og jeg lavede pandekager på trangia til gruppen den aften.Cecilie og jeg der er dybt optaget af navigation på havets vande, meget spændene for en kort-nørd som jeg.
Fisk i masse-spande-vis... Stor udfordring for mig, I ved hvordan jeg har det med levende væsner, som ikke er mennesker. Men med lidt højttalende selv-coaching igennem dagens rensning, spisning og studering af fisk, krabber og skalddyr gik det overraskende fint.
Til slut en lille hilsen fra Lifjell, Liheia. Gorm og jeg der plukker vilde blåbær.Jeg savner jer alle, det hele går meget stærkt og vi har kun en uge hjemme og så går turen på vandene igen, ikke i vikinge-både, men i elver-kanoer.
Elsker jer, familie og venner, tak folkens for jeres tanker og hilsner de er stor opmundring for mig. Jeg har modtaget jeres breve idag Maria og Nille-pigen. Tusinde tak. Varmer så dybt.
lørdag den 5. september 2009
fredag den 4. september 2009
Vandenes vinde...
Jeg hørte vindene nærme sig, så vandets urolige overflade skælve...
Bølgerne advarede mig og bugten var min beskytter.
På afstand kunne kampen om vandenes magt ses, søhesten og søslangen sloges, hvinede og skreg af stædighed, udmattelse og smældende smerte.
Jeg var ikke bange, jeg var ikke bekymret, jeg var afhængig.
Afhængig af vandenes vinde.
Stille bad jeg til at kampen om vandenes magt aldrig måtte stoppe... Jeg forlod bugten.
Bølgerne advarede mig og bugten var min beskytter.
På afstand kunne kampen om vandenes magt ses, søhesten og søslangen sloges, hvinede og skreg af stædighed, udmattelse og smældende smerte.
Jeg var ikke bange, jeg var ikke bekymret, jeg var afhængig.
Afhængig af vandenes vinde.
Stille bad jeg til at kampen om vandenes magt aldrig måtte stoppe... Jeg forlod bugten.
torsdag den 27. august 2009
mandag den 24. august 2009
Adresse;
Sara la Cour Nielsen
Bøgata 1
3800 Bø i Telemark
Norge
Kærlighed og varme herfra, jeg håber sådan I alle har det godt og trives??
Bøgata 1
3800 Bø i Telemark
Norge
Kærlighed og varme herfra, jeg håber sådan I alle har det godt og trives??
Fantastiske indtryk og udtryk...
Der er nu gået en lille uge, jeg er flyttet ind på et lille rum, som jeg er tryg ved. Kommet i en dejlig klasse fyldt med ligeså interesseret friluftsnørder, som jeg selv. Har fjeldet 360-om mig. Jeg er velsignet det må jeg sige...
Vi havde vores første tur i fjeldet i torsdags, en del af intro ugen, en ryste sammen tur. Vi havde svømme test med alt tøjet på, nogle forskellige samarbejdslege og en vandretur i fjeldet. Det var en rigtig hård tur op, det gik stødt opad, men da vi gennembløde og forpustet nåede toppen var det hele turen værd. En top så fin med brutal natur omkring i form af høje klipper, nabo-bjerge, forskudte stærke træer der havde overlevet her på toppen. En levende, mørk himmel med små huller af blå himmel... Den havde lærene regnet godt ud, vi er alle totalt spændte på hvad der mere kommer til at vente os.
Klassen indbyrdes aftalte at overnatte i skoven i weekenden. Så lørdag eftermiddag, mødtes vi og vandrede derop af, turen var en skøn cocktail af masser af hygge rundt om bålet, danske jokes (-de synes virkelig vi er intelligente... Norsk-comedy; http://www.youtube.com/watch?v=s-mOy8VUEBk ), snobrød, på norsk pindebrød, gode røverhistorier, en spejlblank sø og natur så skøn og med modne blåbær.
Da tiden var til at lægge sig, var himmelen stjerneklar og jeg faldt i søvn under cassiopeia som strålede klart bag siluetten af trækronerne, da jeg slog øjnene op til en ny dag, var himmelen blå og stod i fin kontrast til de grønne træer. Rigtig dejlig tur, det er så fedt at mærke at folk vil dette ligeså meget som en selv. Jeg er taknemmelig.
Jeg skal på tur i otte dage fra på fredag af, så der vil jeg ikke være til at komme i kontakt med. Faget hedder Kyst, så vi skal ud og sejle, lære at læse søkort, orienterer os om vind og vejr. Osv.
Jeg har fået oprettet Skype, men jeg kan ikke finde ud af at inviterer folk, så i må meget gerne inviterer mig, så jeg kan kontakte jer over computeren, hvis det er.
Jeg har det rigtigt godt ellers, holder stadig mine negle flotte, har ikke røget i to dage nu, forstår mere og mere af det norske sprog, (- det er noget af en udfordring og der bliver meget ekstra arbejde iforhold til det... Men det er ok, det går fremad og det er jo det vigtigste.)
sover godt om natten, roder fordi der ikke er tid til at rydde op når man bor i Norge. Så det er nogle fantastiske indtryk og udtryk jeg har mødt denne første uge på mit Eventyr i det nordlige...
Ja, livet er en gave...
Vi havde vores første tur i fjeldet i torsdags, en del af intro ugen, en ryste sammen tur. Vi havde svømme test med alt tøjet på, nogle forskellige samarbejdslege og en vandretur i fjeldet. Det var en rigtig hård tur op, det gik stødt opad, men da vi gennembløde og forpustet nåede toppen var det hele turen værd. En top så fin med brutal natur omkring i form af høje klipper, nabo-bjerge, forskudte stærke træer der havde overlevet her på toppen. En levende, mørk himmel med små huller af blå himmel... Den havde lærene regnet godt ud, vi er alle totalt spændte på hvad der mere kommer til at vente os.
Klassen indbyrdes aftalte at overnatte i skoven i weekenden. Så lørdag eftermiddag, mødtes vi og vandrede derop af, turen var en skøn cocktail af masser af hygge rundt om bålet, danske jokes (-de synes virkelig vi er intelligente... Norsk-comedy; http://www.youtube.com/wat
Da tiden var til at lægge sig, var himmelen stjerneklar og jeg faldt i søvn under cassiopeia som strålede klart bag siluetten af trækronerne, da jeg slog øjnene op til en ny dag, var himmelen blå og stod i fin kontrast til de grønne træer. Rigtig dejlig tur, det er så fedt at mærke at folk vil dette ligeså meget som en selv. Jeg er taknemmelig.Jeg skal på tur i otte dage fra på fredag af, så der vil jeg ikke være til at komme i kontakt med. Faget hedder Kyst, så vi skal ud og sejle, lære at læse søkort, orienterer os om vind og vejr. Osv.
Jeg har fået oprettet Skype, men jeg kan ikke finde ud af at inviterer folk, så i må meget gerne inviterer mig, så jeg kan kontakte jer over computeren, hvis det er.
Jeg har det rigtigt godt ellers, holder stadig mine negle flotte, har ikke røget i to dage nu, forstår mere og mere af det norske sprog, (- det er noget af en udfordring og der bliver meget ekstra arbejde iforhold til det... Men det er ok, det går fremad og det er jo det vigtigste.)
sover godt om natten, roder fordi der ikke er tid til at rydde op når man bor i Norge. Så det er nogle fantastiske indtryk og udtryk jeg har mødt denne første uge på mit Eventyr i det nordlige...
Ja, livet er en gave...
onsdag den 19. august 2009
Ikke mere hjemløs i Bø...
Mine kære venner, veninder og familie...
Som skrevet tidligere har jeg været hjemløs indtil for to min siden... Det var sådan at jeg tog hertil i den bedste overbevisning om at en bolig ikke ville være noget problem at finde... Men det var det, at være hjemløs i et andet land er ikke morsomt... Det har været hårdt ikke at have et sted at kunne kalde hjem, ikke at kunne fylde køleskabet op, ikke at have en seng at flade ud på efter en dag fuld af nye indtryk og informationer.
Jeg har ringet og ringet til Gud og hver mand her i Bø om et sted at bo, tør ikke at tænke på min telefonregning i næste måned, fy føj da...
Jeg har kunne holde min optimisme oppe om at finde en bolig lige indtil i dag, men idag blev jeg modløs, min optimisme var en smule slidt op. Jeg er så lige kommet hjem fra skolen idag og prøver endnu engang at søge på bolig, da det ringer på døren. En dame i midt 40'erne skal hente en nøgle, vi kommer i snak og hun siger hun lige har været i DK og elsker DK mennesker og landets natur, lille salut til kære DK. Men vi kommer ind på min hjemløssituation og hun nævner at hun har fem hybler, men de er alle optaget. Øv... Vi siger farvel og jeg fortsætter min søgning.
Fem min. efter ringer det på døren igen og der står hun igen og er nu blevet min redning, hun stråler og siger at en af hendes lejer har lige sagt op og hun har en ledig hyble nu, eget bad, egen indgang, lille køkken med lille bord og stol, til mig for 2450kr. alt inkl. i danske penge er det omkring 2000kr.
Det ligger lige uden for byen, et af mine ønsker, det er privat leje, et af mine ønsker, det er billigt, et af mine ønsker, det er mit eget, også et af mine ønsker.
Juhuu... hvor tålmodighed er en dyd. Det kunne ikke være bedre.
Imorgen skal vi ud og have svømme test med alt tøj på og på vandretur i fjeldet.
Vi ses, så opmundret jeg er over det med bolig. Tak gode Gud.
Som skrevet tidligere har jeg været hjemløs indtil for to min siden... Det var sådan at jeg tog hertil i den bedste overbevisning om at en bolig ikke ville være noget problem at finde... Men det var det, at være hjemløs i et andet land er ikke morsomt... Det har været hårdt ikke at have et sted at kunne kalde hjem, ikke at kunne fylde køleskabet op, ikke at have en seng at flade ud på efter en dag fuld af nye indtryk og informationer.
Jeg har ringet og ringet til Gud og hver mand her i Bø om et sted at bo, tør ikke at tænke på min telefonregning i næste måned, fy føj da...
Jeg har kunne holde min optimisme oppe om at finde en bolig lige indtil i dag, men idag blev jeg modløs, min optimisme var en smule slidt op. Jeg er så lige kommet hjem fra skolen idag og prøver endnu engang at søge på bolig, da det ringer på døren. En dame i midt 40'erne skal hente en nøgle, vi kommer i snak og hun siger hun lige har været i DK og elsker DK mennesker og landets natur, lille salut til kære DK. Men vi kommer ind på min hjemløssituation og hun nævner at hun har fem hybler, men de er alle optaget. Øv... Vi siger farvel og jeg fortsætter min søgning.
Fem min. efter ringer det på døren igen og der står hun igen og er nu blevet min redning, hun stråler og siger at en af hendes lejer har lige sagt op og hun har en ledig hyble nu, eget bad, egen indgang, lille køkken med lille bord og stol, til mig for 2450kr. alt inkl. i danske penge er det omkring 2000kr.
Det ligger lige uden for byen, et af mine ønsker, det er privat leje, et af mine ønsker, det er billigt, et af mine ønsker, det er mit eget, også et af mine ønsker.
Juhuu... hvor tålmodighed er en dyd. Det kunne ikke være bedre.
Imorgen skal vi ud og have svømme test med alt tøj på og på vandretur i fjeldet.
Vi ses, så opmundret jeg er over det med bolig. Tak gode Gud.
søndag den 16. august 2009
Første indtryk...
Forvirret og i underskud begav jeg mig afsted igår kl.22.30 på eventyret til Bø... Jeg har indtilvidere set klipper græde, blodrøde sten, vandfald og floder bugte sig om en natur med bjerge og skove, som man overraskes over ikke er længere væk fra vor kære flade hjemland, DK...
Jeg ankom til Bø kl.13.30, på en lille grå station med kun det liv der stod af fra toget. Fulgtes med en gut op til universitetet, for i håb at finde en lille hybel, som man jo kalder det her. Uden held... Det er en lidt speciel følelse jeg sidder med i denne stund. Spændt på hvad dette år, denne by, Bø, vil bringe, hjemløs, udmattet efter rejsens ringe sovemuligheder, lidt bange og nervøs og alligevel med frimodigt sind, et nyt kapitel er begyndt.
Jeg vil kalde mit nye kapitel; Eventyrets nordlys.
Velkommen til mit lille eventyr, jeg vil tage mig en cykeltur nu, se hvor jeg skal møde imorgen. Jeg har fået lov at overnatte hos nogle af Astris, min kollega fra friluftsland, veninder; Henriette og Berit, rigtig søde piger.
Det er nyt og spændene... Kærlighed til jer alle fra Sara.
Jeg ankom til Bø kl.13.30, på en lille grå station med kun det liv der stod af fra toget. Fulgtes med en gut op til universitetet, for i håb at finde en lille hybel, som man jo kalder det her. Uden held... Det er en lidt speciel følelse jeg sidder med i denne stund. Spændt på hvad dette år, denne by, Bø, vil bringe, hjemløs, udmattet efter rejsens ringe sovemuligheder, lidt bange og nervøs og alligevel med frimodigt sind, et nyt kapitel er begyndt.
Jeg vil kalde mit nye kapitel; Eventyrets nordlys.
Velkommen til mit lille eventyr, jeg vil tage mig en cykeltur nu, se hvor jeg skal møde imorgen. Jeg har fået lov at overnatte hos nogle af Astris, min kollega fra friluftsland, veninder; Henriette og Berit, rigtig søde piger.
Det er nyt og spændene... Kærlighed til jer alle fra Sara.
Abonner på:
Opslag (Atom)
