Vinter evntyrets magi...

Jeg er tilbage i Bø, tilbage i Norge...

Jeg reflekterer over julen, mærker at varmen breder sig i mig, hvilken dejlig tid det var at være hjemme, se familien, mærke sammenholdet og kærligheden der, jeg er en heldig pige at have jer i mit liv, blodbundet til mig, kære familie.

Jeg reflekterer over nytåret, elsker at gå ind i et nyt år, elsker at gå igennem det tidligere og mindes de dejlige stunder, se hvor man var for et år siden og se hvor man nu står. Elsker at se hvor langt man har rykket sig. Men elsker også det konfronterende i at gøre op med hvad man ikke har nået, for derved at kunne gøre noget ved det i det nye og uskrevne år.

Jeg reflekterer over mine oplevelser og personer i mit liv, hvor er jeg en heldig pige at have så mange fantastiske mennesker og oplevelser i det. Der var mange venner og veninder jeg ikke nåede at se i ferien, men sommetider er tiden og livet ens overmand.

Jeg er blevet moster til en lille pige LIVA, så smuk og ren hun er, jeg smiler ved tanken om hende. Hvor er du sej Maria-søster, du klarede det så flot og stærkt, med Jakob-svoger ved din side. Fantastisk oplevelse.

Jeg er tilbage i Bø, tilbage i Norge...

Jeg er overvældet og glad i hjertet over endnu engang at opleve at det er det helt rigtige sted jeg befinder mig. Der er hvidt over det hele og jeg har allerede stået overfor mange nye udfordringer, som både har medbragt tåre, latter, beundring, vrede, mestring, frustration, kulde, skønhed, selvindsigt og meget mere med sig.

Jeg er lige kommet hjem fra en fem dages vintertur, den har været hård fysisk og psykisk og jeg mærker at jeg har udviklet mig meget inden for disse dages oplevelser.

Vi statede vores tur i Nordagutu, med sækken på ryggen og skiene på benene. Jeg var ræd for skiene efter et tidligere fald på dem. Men et menneskeforladt snefyldt område mødte mig og en opmundrende stemme fortalte mig at det nok skulle gå.

Det har været en helt utrolig fantastisk tur, et eventyr uden lige, jeg har virkelig ikke oplevet noget ligende. Det er denne tur indtilvidere der har givet mig allermest udfordring og allermest magi i hjertet. Jeg tror jeg er forelsket og jeg mærker allerede følelsen af afhængighed.

Et magisk drug, der gennemsuger ens blodåre med kulde og varme på samme tid, adrenalin og fred, skønhed og barskhed, ensomhed og fællesskab, jeg er forundret. Jeg må have mere, mere af dette magiske-vinter-drug.

Jeg lægger nogle billeder ind senere. Jeg tænker at ligge nogle opskrifter på turmad og andre turtip ind også, så kan det eventuelt inspirere til egne tur oplevelser.