Jeg er rusket igennem, jeg er mættet og hundesulten efter mere, jeg er gul og blå på krop og rød i ansigt. Jeg er øm og tændt, jeg er kuldeskær, jeg er brændene varm. Jeg har blå øjne og to ben. Mine fingre summer, min storetå er udkørt, gnavet ned af skoen.
Jeg er meget afslappet, jeg er alene, jeg puster ud, lytter til stilheden. Mindes vindens råb og skrig og skarbe klør, svien i ansigtet, blodet der langsomt bliver til kold beton. Kamp om gennemstrømning og pumpen.
Nå dit mål, kæmp din kamp, stå oprejst, gå det næste skridt, løft blikket, lyt til vinden, se fjeldet røre sig, overlev, overvind, overkom, overrask dig selv... Spring højt, glid på glatte ski, drik udsigten.
Otte dage på vinterfjeldet, udfordringer, mod; den skjulte angst, tårene presser sig på, smilet breder sig stort og bredt, armene strækkes mod ingenting og killen i maven, melodierne nynnes i hovedet, tankerne løber med vildrenen, reagerer på impulser og farveskift. Solen og månen, højt oppe, langt nede, dybt indeni.
Jeg er berørt, jeg er skræmt, sidder med dyb respekt, ærefrygt og beundring. Jeg bliver draget og længselsfuld, jeg er lille bitte og fjeldet kæmpe stort. Jeg elsker det, der, højt oppe under himmelen.
søndag den 21. februar 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
